REFERAT BESTYRELSESMØDE 10/4 2019
Deltagere: Linda, Richard, John Bo, Norman, Elisabeth
Referent: Elisabeth
1. Medlemmer. Klubben har pr. 1. januar 2019 58 medlemmer. Ser vi på kontingentindbetalinger
pr. 8/4 har vi mistet en del medlemmer, nemlig ca. 40 procent i forhold til sidste år! Norman sender påmindelser ud, herefter bliver stemmerne endelig optalt.
Lige efter påske bliver der lavet nye koder til klubhus og bådhuse; disse sendes så ud til alle medlemmer.
2. Nye medlemmer. De nye introhold fordeles på 3 hold a ́ 8 roere; dagene er fastlagt til mandag/onsdag/torsdag. De kommende roere var i svømmehal til redningsøvelser 8.4.
3. Økonomi pr. 1/4. Der blev fremlagt økonomisk status pr. 10/4; kontooversigten blev gennemgået og den samlede status er - igen - god/sund.
4. Nyt bådhus. Finansieringen er på plads og byggeriet tar ́ form. Jordbunken skal fjernes fra grunden inden sejlklubbens både skal på vandet; det sker den 27/4.
5. Kommende aktiviteter. KVIE SØ søndag 11/8. VARDE Å-DAG søndag 18/8. MIDDELALDER FESTIVAL torsdag 29/8 - søndag 1/9. I stedet for Karlsgårde Dag (som sidste år ikke var særlig indbringende i form af nye medlemmer) blev det besluttet at sende en invitation ud til medlemmerne vedr TOUR DE GUDENÅ; her kan man opleve Danmarks største kajakrace og ikke mindst sende Linda og Richard (og andre?) afsted med et godt kick-off.
6. Arbejdsfordeling i bestyrelsen og konstituering. Bestyrelsen har endnu ikke konstitueret sig/ lavet en arbejdsfordeling; der er indkaldt til nyt møde 23/4.
7. Orientering. BESØG AF GYMNASIEKLASSE. 20 elever fra Varde Gymnasium mødte op til orientering om kajaksport med efterfølgende prøvetur på åen. Et fint undervisningsforløb.
DEN GAMLE FLYDEBRO kan vi ikke få afsat til DGI eller andre; den bliver ophugget.
INSTRUKTØR 2 KURSUS (Linda/Richard) foregår 11/12 maj.
NYE WINGPAGAJER er indkøbt til den formidable sum af 500 kr./stk., hvilket er en meget fordelagtig pris.
8. Eventuelt. Røde kasketter med klubbens logo? Richard/Linda undersøger nærmere.
9. Næste møde. TIRSDAG 21/5.
Her vil bl.a. blive diskuteret hvordan klubben fastholder medlemmerne.
Der vil blive udsendt en forespørgsel om hvad medlemmerne egentlig ønsker sig af tiltag/hvad de selv kan bidrage med.